Kunstneren og idémanden Peter Wendelboe
Kunstneren og idémanden bag denne hjemmeside og redigeringssystemet SmartCMS er Peter Wendelboe, Aalborg.

Se http://smartcms.dk

Han er født 1942 år og har udstillet som maler, billedhugger og grafiker siden 1965, bl.a. på Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling og Kunstnernes Påskeudstilling. Han har solgt til Statens Kunstfond og været censor på Charlottenborg.

Pionér på internettet
I midten af 1970'erne begyndte han som en af de første i verden at arbejde med computergrafik. Det var den gang med meget små virkemidler. Da internettet blev givet fri i 1990, blev han under den første Golf-krig engageret af den amerikanske tv-station CNN i Atlanta, Georgia, USA til at deltage i arbejdet med at udvikle verdenshistoriens allerførste netbaserede nyhedsformidling: CNN NEWSROOM.

Sidenhen har han løst internetbaserede opgaver for forretninger, foreninger og private over hele verden. Dengang var det kun muligt at skabe "skærmbilleder" ved hjælp af grønne eller gule bogstaver på en brun eller grå skærm. Farver, billeder, lyd og video var ikke muligt.
Se Om julekalenderen


Da internettet i 1995 blev udvidet med den grafiske brugerflade, skabte han vedens første interaktive administrationsmodul, DIMS (Dansk Internet Medie Service), så brugerne uden kendskab til HTML eller programsprog kunne oploade tekster, billeder, video og lyd.

Den gang var navnet CMS (Content Management System) ikke opfundet. Men det er nu blevet den almindelige betegnelse for et brugervenligt web administrationssystem. 

I 1996 blev systemet navngivet StartSmart - senere SmartCMS - og installeret på servere i Californien. De følgende 15 år udviklede Peter Wendelboe systemet med mere end 100 brugervenlige administrationsmoduler, så SmartCMS 2010 nu er markedets mest udviklede web vedligeholdelses-system og dækker enhver tænkelig internetbaseret opgave, lige fra alm. hjemmesider, over debatfora og chatrooms til auktioner, e-handel og finanssystemer.   

Se http://dkdebat.dk

Peter Wendelboe har i 37 år haft sommerhus i Blokhus Klitplantage. Han har i årevis tilbudt sit system gratis til bestyrelsen for Foreningen Klitplantagen Blokhus, og også udviklet en række moduler specielt til foreningen.

Se http://blokhusklitplantage.dk

Multi medie julekalender | Online adventskalender | Julens traditioner | Danske opfindelser
Blokhus Klitplantage | Peter Wendelboe | Content management system | CMS